Så meget af vores kasserede IT-udstyr kan genbruges

Title

Så meget af vores kasserede IT-udstyr kan genbruges

Livscyklushåndtering gør det gunstigt at genbruge IT-udstyr frem for at skrotte det.

IT udstyr
98 procent af alt IT-udstyr kan genbruges i stedet for at blive smidt ud.

Er dit IT-udstyr en hjælp eller en forhindring?

Udtjente desktops, laptops og smartphones mindsker produktiviteten. Anvendes IT-udstyr udover udstyret optimale levetid øger virksomheden sine driftsudgifter.

Læs mere her

For tiden foregår der en regulær økonomisk revolution. Cirkulær økonomi, hvor produkter og materialer genbruges og genanvendes, er godt i gang med at erstatte den gamle brug og smid væk-tankegang. Den cirkulære økonomi har potentialet til at blive den største økonomiske revolution i 250 år, ifølge World Economic Forum. På markedet for IT-udstyr er den cirkulære tilgang stadig forholdsvis ny. De fleste virksomheder og organisationer vælger stadig at slide IT-udstyret helt ned, før det skrottes. Det er hverken miljømæssigt eller økonomisk bæredygtigt, og det er der flere og flere virksomheder, som får øjnene op for.

Systematisering af processer for IT-livscyklussen

Der er et stort potentiale i at anlægge en såkaldt livscyklustilgang til håndtering af IT-udstyr. Firmaet 3 Step IT har specialiseret sig i at rådgive virksomheder med at sammensætte løsninger der medfører at IT-livscyklussen teknisk og økonomisk optimeres. Det handler kort fortalt om at systematisere processerne for håndteringen af IT-udstyret, så man får mest muligt ud af udstyret og kan sælge det videre på et tidspunkt, hvor udstyret stadig har værdi og kan genbruges andetsteds.

95 procent af alt IT-udstyr kan genbruges

Typisk anvender kunderne hos 3 Step IT deres udstyr i en 2-3-årig periode, hvorefter det afhentes og klargøres efter datasletning til en ny bruger et andet sted i verden. Afhængig af hvor gammelt udstyret er, når det indleveres, kan der være store økonomiske gevinster at hente for de fleste virksomheder. ”Vi sørger for, at de computere, tablets og telefoner, vi får retur efter endt brug, udnyttes af nye brugere i videst muligt omfang. Vi har vores egne klargøringscentre, hvor vi foretager datasletning, renoverer og opgraderer IT-udstyr under skrappe sikkerhedsforhold. Vi er ISO-certificeret i forhold til datasletningsprocessen (ISO 27001) og i forhold til miljøhåndteringen af de brugte enheder (ISO 14001). Renoveringsprocessen er så effektiv, at vi kan videresælge hele 95% af alt brugt IT-udstyr, vi får ind. De resterende 5% går til genanvendelse,” siger Allan Juhl, der er adm. direktør for 3 Step IT i Danmark.

Økonomiske og praktiske fordele

Offentlighedens stigende fokus på cirkulær økonomi betyder, at virksomheder, der indfører livscyklushåndtering, opnår både konkurrencefordele og praktiske fordele. For eksempel betyder det mindre administrativt arbejde for IT-afdelingen, da regelmæssig udskiftning giver færre tekniske udfordringer. Medarbejderne er gladere, fordi de får bedre og tidssvarende teknologi mellem hænderne. ”Og så fjerner det al usikkerhed og giver en gennemsigtig økonomi fra dag ét. Man ved fra start, hvornår udstyret skal udskiftes, og økonomien er fastlagt således at risikoen for at blive ramt af uforudsete udgifter er meget lille,” siger Allan Juhl.

Større krav til sikkerhed

Livscyklustilgangen er også relevant i en tid, hvor kravene til datasikkerhed skærpes år for år. Mange virksomheder, offentlige som private, mangler detaljeret overblik over, hvor meget udstyr de anvender. Dette er et problem, særligt når EU’s nye persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018. ”De skærpede krav kan få stor økonomisk betydning for virksomheder, der ikke har styr på deres udstyr. Med en livscyklushåndtering sikrer man sig bedre kontrol over alle virksomhedens IT-enheder, så man har lettere ved at overholde kravene,” siger Allan Juhl.

Læs mere om Bæredygtig Udvikling her

Download Circular Economy whitepaper

Circular_Economy_whitepaper_TN

Se vores mest populære emner på Circular IT:

Sikkerhed – Det handler aldrig kun om data – minimér lækagerne >>

Ansvarlighed – GDPR – hvad er det, og hvordan forbereder jeg mig? >>

Produktivitet – Kan du spare mere på IT? >>

Paragraphs

AddToAny

FÅ DE SENESTE NYHEDER OG OPDATERINGER

Thank you for your subscription