BNP PARIBAS LEASING SOLUTIONS & 3 STEP IT INDGÅR SAMARBEJDE

Title

BNP PARIBAS LEASING SOLUTIONS & 3 STEP IT INDGÅR SAMARBEJDE

Det glæder os at kunne annoncere, at BNP Paribas Leasing Solutions og 3 Step IT har indgået et europæisk strategisk samarbejde: et joint venture-selskab i Vesteuropa og et partnerskab med fokus på internationale kunder med hovedsæde i Norden.

Alliancen, som vil gå under betegnelsen ”BNP Paribas 3 Step IT”, vil træde i kraft i de 20* europæiske lande som parterne opererer i i dag. Som led i partnerskabet vil parterne indgå et joint venture i 11 lande begyndende med Frankrig, Italien, Tyskland, Belgien, Holland samt Storbritannien.

”Joint venture selskabet gør det muligt for os at ekspedere kunder på tværs af hele Europa. Vi ønskede at finde en partner som kan hjælpe os med at sprede vores service koncept til en mere global kundeportefølje,” siger Jarkko Veijalainen, bestyrelsesformand for 3 Step IT.

Alliancen mellem BNP Paribas Leasing Solutions og 3 Step IT vil styrke begge organisationers ambition om at blive førende inden for finansiering og product-as-a-service-løsninger for teknologisk udstyr i Europa. Parterne vil med denne alliance ligeledes også stræbe efter at gå i spidsen for at fremme den cirkulære økonomi, med løsninger som understøtter genanvendelse og senere videresalg af returnerede enheder, for derved at kunne forlænge levetiden på udstyret.

”Begge parter bringer hver deres styrker til dette partnerskab. Deres geografiske dækningsområde dækker primært Vesteuropa, mens vores primært dækker the nordiske lande. De har uforlignelige kompetencer inden for risikoledelse, mens vi har kompetence inden for asset management af IT. Og sidst men ikke mindst er deres mål at blive et mere bæredygtigt leasingselskab, hvor vi allerede har baseret hele vores forretningsmodel på den cirkulære økonomi,” siger Carmen Ene, CEO for 3 Step IT.

Alliancen forventes at være operationel inden udgangen af første halvdel af 2019, med forbehold for, at de forskellige regulerende myndigheder giver samtykke til partnerskabet.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her >>>
Læs mere om BNP Paribas Leasing Solutions her >>>

*Europæiske lande der er dækket af Alliancen:
Joint-venture: Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Holland og Storbritannien.
Partnerskab ud over joint venture-selskabet: Danmark, Estland, Finland, Litauen, Luxembourg, Norge, Rumænien, Sverige.

AddToAny