Sustainability Report for 2018:

En stræben efter konstant forbedring

Title

Sustainability Report for 2018: En stræben efter konstant forbedring

Den 5. juni er det FN’s Verdens Miljødag. Det er dagen, hvor vi alle skal tænke en ekstra gang over, hvordan vi behandler vores klode. Ideen om at have miljøet med i alt, hvad man foretager sig, resonerer godt med vores eget engagement inden for bæredygtighed og dét at beskytte miljøet. Derfor har vi valgt at offentliggøre vores bæredygtighedsrapport for 2018 i dag på Verdens Miljødag.

I rapporten kan vi bl.a. annoncere, at vi i 2018 renoverede og videresolgte mere en 97% af de enheder, der blev returneret i slutningen af vores kunders leasingperioder. De resterende 3% af enhederne, som blev vurderet til ikke at kunne sælges videre, blev i stedet skilt ad, hvorefter materialerne blev genbrugt. Vores klargøringscentre håndterede 478.463 enheder i alt, hvilket er en stigning på 13% fra året før.

For at forfølge vores stræben efter at styrke vores virksomheds bæredygtighed, solgte vi 95% af enhederne videre til europæiske lande, der alle har fremsat lovgivninger om effektiv og bæredygtig håndtering af e-affald. Vi genanvendte ca. 6.000 kg plast som emballagemateriale til enheder, der forlod vores centre. Ligeledes har vi åbnet et nyt og højteknologisk klargøringscenter i Finland.

Bæredygtighed handler ikke kun om at passe på vores klode – det handler også om mennesker. Derfor har vi i år valgt at inkludere feedback fra vores årlige medarbejdertilfredsundersøgelse i rapporten. Undersøgelsen viste, at 3 Step IT’s medarbejdertilfredshedsscore lå på 4.08 ud af 5, hvoraf fleksible arbejdsmuligheder blev fremhævet, som noget af det vigtigste for 3 Step IT-medarbejdere. 92% af medarbejderne deltog i undersøgelsen, hvilket er en stigning fra 90% i 2017.

Vores hårde arbejde for at øge bæredygtigheden er også blevet taget godt taget imod i branchen – vi er bl.a. blevet anerkendt af The Circulars, som er organiseret af World Economic Forum, vi har vundet prisen for ’Most Sustainable’ af Leasing Life, samt vundet prisen for ’Brilliance in Environmental and Corporate Sustainability’ ved Business Brilliance Awards.

      

Læs også: 3 Step IT modtager stor anerkendelse af The Circulars 

Rapporten indeholder meget mere information, om de tiltag vi har lavet for at gøre vores virksomhed og vores services mere bæredygtige – og vi er ligeledes stolte over de fremskridt, som vores virksomhed gør sig. Når det er sagt, er vejen mod en mere bæredygtig forretning en rejse vi konstant er på. Derfor er vi aldrig helt tilfredse, og mener, at vi altid kan forbedre os. Vores CEO Carmen Ene udtaler: ”Det er ikke nok bare at yde en service, som hjælper vores kunder med at blive mere bæredygtige. Vi skal også kunne levere denne service på stadig mere bæredygtig vis – som den kunde, partner, arbejdsgiver og forbruger af klodens ressourcer, som vi er.”

Læs den fulde rapport her >>>

AddToAny