Danskerne har i de senere år taget store skridt mod en mere bæredygtig affaldshåndtering. Ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik blev 57% af husholdningsaffaldet sorteret til genanvendelse i 2021, en stigning fra 53% i 2020. Det er især sortering af plast og madaffald er i fremgang. Modsat er korrekt sortering af elektronisk affald støt faldende, og fra år 2018 til 2021 steg mængden af elektronisk affald med 35%.
Nationale krav og ensretning
Med ændringen af affaldsbekendtgørelsen i januar 2021 blev der indført nationale sorteringskriterier for husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald. Affaldet skal nu sorteres i 10 fraktioner: mad-, papir-, pap-, glas-, metal-, plast-, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstilaffald og restaffald. Kommunerne har haft til opgave at implementere disse ordninger, og pr. 31. december 2023 havde 74 ud af 98 kommuner fuldt implementeret ordningerne. De resterende kommuner forventes at være i mål i løbet af 2024.
Erhvervslivet halter efter
Men selvom husholdningerne gør fremskridt, viser statistikker, at virksomhederne stadig har et stort potentiale for forbedring. Det er især sorteringen af elektronik og IT-udstyr, som virksomhederne halter bagefter med. Ifølge en rapport fra Dansk Industri ender 1,2 millioner ton affald fra servicebranchen, industrien og byggeriet årligt i forbrænding, selvom store dele af dette affald kunne genanvendes. Dette indikerer, at virksomhederne skal blive bedre til at sortere affaldet korrekt.
En analyse fra Dansk Erhverv viser, at 3 ud af 10 virksomheder ikke kender til de nye krav om affaldssortering, der trådte i kraft i 2023. Særligt i kunde- og gæsteområder oplever virksomhederne udfordringer med at implementere de nødvendige sorteringsordninger. Manglende plads og kundernes manglende viden om korrekt sortering er blandt de største udfordringer.
Hvorfor er det en udfordring for virksomhederne?
Selvom mange virksomheder har gode intentioner om at bidrage til affaldssorteringen, kan der være flere årsager til, at sorteringen er svær at komme i mål med:
-
Manglende systematik: Mange virksomheder har ikke faste procedurer for affaldssortering og genbrug.
-
Kort produktlevetid: Elektronik og it-udstyr bliver ofte skiftet ud, længe før det er udtjent.
-
Begrænset incitament: Der mangler økonomiske og praktiske incitamenter for genanvendelse, f.eks. når leasingkontrakter udløber.
-
Uoverskuelige regler: Selvom der er krav til sortering (fx 10 fraktioner), kan det virke uoverskueligt i en travl driftsdag.
-
Kultur og vaner: Sortering bliver ikke prioriteret på samme måde som i private husholdninger, og medarbejderne mangler ofte viden eller træning.
Virksomhedernes rolle og nye tilsyn
Fra 31. december 2022 blev det et krav, at arbejdspladser sorterer husholdningslignende affald efter de samme kriterier som private husholdninger. Fra 2025 øges antallet af tilsyn med virksomhedernes affaldssortering betydeligt. Det blev politisk besluttet i 2022 med visionen om en klimaneutral affaldssektor. Tilsynsfrekvensen øges til følgende:
-
Fra 2025 skal hver 15. virksomhed udtrækkes til administrativt tilsyn og hver 75. virksomhed udtrækkes til fysisk tilsyn.
-
Fra 2027 skal hver 3. virksomhed udtrækkes til administrativt tilsyn og hver 15. virksomhed udtrækkes til fysisk tilsyn.
Incitamenter for virksomhederne
Men det er ikke kun tilsynsregler, der skal drive den positive udvikling i affaldssorteringen. Faktisk findes der også en række øvrige incitamenter, som gavner virksomhederne på forretningsniveau. Studier fra bl.a. Harvard Business Review viser, at virksomheder, som har en grøn profil og aktivt tager stilling til den bæredygtige agenda, generelt bliver opfattet som mere troværdige og ansvarlige af forbrugerne - og det smitter af på virksomhedens omdømme og i sidste ende indtjening. Derfor kan der være flere gavnlige effekter af at tage stilling til affaldssortering, ikke kun pga. lovgivning men også for virksomhedens omdømmes skyld.
Opsummeret giver affaldssortering derved en række incitamenter for virksomhederne:
- Bedre miljøprofil: Cirkulære løsninger styrker virksomhedens grønne image og kan være en konkurrencefordel.
- Besparelser: Gennem leasing og videresalg af it-udstyr kan virksomheder spare penge.
-
Lovgivningsmæssig parathed: EU's direktiver og dansk lovgivning stiller stadig skrappere krav – tidlig tilpasning giver tryghed.
-
Samarbejdsmuligheder: Flere virksomheder går sammen om deling og genanvendelse af ressourcer, fx gennem affaldssymbioser.
Har I behov for hjælp til at få håndteret jeres elektronikaffald korrekt? Kontakt os i dag!