Sikkerhed omkring genbrug af IT er vigtig for 3 Step IT

Title

Sikkerhed omkring genbrug af IT er vigtig for 3 Step IT

For 3 Step IT og vores kunder har datasikkerhed stor betydning. Fra det øjeblik IT-udstyret er afleveret af kunden, og indtil vi har processet det, har sikkerheden højeste prioritet. Det er derfor, vores remarketingcentre sikkerhedsklassificeres og vores medarbejdere sikkerhedsgodkendes.

Sikkerhedsforanstaltningerne i 3 Step IT´s logistikcentre er høje i form af hegn, kameraer og alarmsystemer, der altid er i funktion. Betegnelsen Fort Knox er ingen overdrivelse.

Henrik Sörestad, remarketing manager i et af vores logistikcentre, fortæller om sikkerhedsarbejdet:
“Vi kan ikke afsløre noget om de kunder, vi arbejder med, men det er ikke usædvanligt for os at behandle udstyr, der indeholder data omhandlende national sikkerhed. Det betyder, at vi er pålagt særdeles strenge krav. Alle medarbejdere har fået kontrolleret deres straffeattest og andre personlige registreringer, og vi har et omfattende sikkerhedssystem, der indbefatter kameraovervågning, stålpaneler på væggene og alarmer. Alt er sikkerhedsklassificeret!”

Sikkerhed har altid været vigtig for 3 Step IT, og det er samtidig et vigtigt krav fra kunderne.
“Håndteringen af persondata er kommet højt op på mange virksomheders dagsorden med indførelsen af GDPR. Naturligvis er det vigtigt, at virksomhedsoplysninger ikke slipper ud til offentligheden. En pc eller en smartphone indeholder langt flere data, end man forestiller sig.”

Tilgang via smartphones
Når man snakker om IT-sikkerhed, er det ofte med computerne i tankerne. Men det er faktisk mobiltelefonerne, der gør os mest sårbare.

“Du har måske ikke store excel-filer på din mobil, men du har adgang til mails og interne systemer. Derfor anbefaler vi, at virksomheder håndterer mobiltelefoner med lige så megen omtanke som computere. Mange kontakter, billeder og apps er lagret i mobilerne, og mange mennesker bruger for eksempel også deres telefon til at tage fotos af noter.”

Affald med stor værdi
Det faktum, at mange stadig smider deres brugte IT-udstyr ud i stedet for at bortskaffe det korrekt, undrer Henrik.

“At smide din mobil i skraldespanden er det værste, du kan gøre. Du har ingen kontrol med, hvor den ender. Ingen på lossepladsen vil sikre hvem der får adgang til den. Når udstyret bliver behandlet af os, vil du modtage et certifikat på, at alle data er blevet slettet, og at enheden bliver genbrugt eller genanvendt. Sikkerhed er helt afgørende, men der er ligeledes et miljømæssigt ansvar.”

For 3 Step IT er kundens sikkerhed altid i fokus. Sikkerhedsrisikoen stiger i takt med, at mere og mere følsomt materiale bliver opbevaret digitalt, og derfor er det mere vigtigt end nogensinde at have styr på IT-udstyrets komplette livscyklus. Vores politik omkring sikkerhed handler altid om fuld gennemsigtighed og sporbarhed.

Læs mere om datasikkerhed og komplette løsninger her >>>

AddToAny

FÅ DE SENESTE NYHEDER OG OPDATERINGER

Thank you for your subscription