Leasing er i rivende vækst og er en anskaffelsesmodel, som er kommet for at blive. I bilbranchen alene er andelen af leasingaftaler steget med 80% i perioden 2015 til 2020. Men hvad betyder leasing egentlig? Og er der forskel på leasingmodellerne? Vi giver dig svaret her.
Leasing betyder, at en virksomhed eller privatperson lejer et produkt eller udstyr i en bestemt periode til en fast månedlig ydelse. Virksomheder kan lease alt fra biler til IT-udstyr og vil normalt skulle returneres efter en nærmere angivet periode.
Fordele ved erhvervsleasing
Selvom de fleste virksomheder er vant til at lease firmabilerne, er det måske de færreste som er klar over, hvilke fordele, som virksomheden kan drage fordel af ved at lease i al almindelighed. Vidste du f.eks. at:
- En virksomhed kan undgå at bruge store summer penge på at anskaffe nye aktiver ved i stedet at lease. Derved frigøres der kapital til andre forretningskritiske formål.
- De månedlige ydelser er med til at forbedre driften af virksomheden, fordi ydelserne kan medregnes i driften.
- Garantier som service, forsikring og reparation oftest enten er eller kan inkluderes i leasingydelsen, således at TCO kan reduceres betydeligt fordi man undgår udgifter til uforudsete hændelser.
Operationel eller finansiel leasing?
Når man snakker erhvervsleasing, skelner man oftest mellem begreberne ’operationel’ eller ’finansiel’ leasing. Men hvad betyder det?
Operationel leasing
Operationel leasing betyder, at leasinggiver har ejendomsretten over det produkt, der leases. Det betyder, at det er leasinggiver der afholder alle driftsudgifter undervejs i leasingperioden, fordi service og reparation som reel er inkluderet i ydelsen.
Eksempler på sådanne produkter er biler, computere, printere eller andet IT-udstyr. Når den operationelle leasing udløber, kan virksomheden enten købe produktet, returnere det eller forlænge leasingaftalen.
Finansiel leasing
Finansiel leasing betyder, at leasinggiver udlejer produktet til leasingtager i en aftalt periode. I en finansiel leasingaftale overføres stort set alle risici og fordele ved ejendomsretten til produktet til leasingtageren. Den virksomhed, der leaser, har rettighederne over produktet på linje med at have ejendomsretten over produktet. Det betyder, at virksomheden skal betale for service, reparation, forsikring og øvrige omkostninger, der kan opstå under brug. Efter leasingperiodens udløb overgår ejendomsretten til leasingtager.
Forskellen mellem operationel og finansiel leasing
Den væsentligste forskel mellem de to koncepter er risikofordelingen. I en operationel leasingaftale forbliver risici og fordele ved at eje produktet hos leasinggiver. Ved en finansiel leasingaftale overtager leasingtager disse risici. Ofte ser man dog, at en leasingaftale har elementer af begge dele i sig, og det er derfor op til virksomhedens revisor at definere om en aftale er operationel eller finansiel.
En anden betydelig forskel vedrører produktets værdi og tilstand. Når produktet bliver slidt, er der risiko for, at værdien reduceres og derved bliver sværere at sælge. Ved finansiel leasing er det leasingtager, der skal være bære risikoen, mens det ved operationel leasing er leasinggiver, der tager risikoen.
Valget af leasingmodel afhænger af virksomhedens betingelser og behov. Mange virksomheder vælger operationel leasing, fordi en sådan leasingmodel kommer med en række økonomiske fordele såsom inkluderede services og reparation, som kan reducere TCO. Når virksomheder vælger finansiel leasing skyldes det oftest, at de ønsker at finde et alternativ til det direkte køb.
Ønsker du at høre mere om operationel eller finansiel leasing? Så kontakt os her.