Som oftest kan folks holdninger ændre sig i takt med udvikling og tilgængelig information. Det ses tydeligt i alt fra nyheder, mode og forskning til privat- og erhvervslivet.
Èn af de tydeligste holdningsændringer i erhvervslivet er den stigende accept af mobile og fleksible arbejdspladser. Man skal ikke mange år tilbage, før dét at arbejde hjemmefra blev anset som en dårlig undskyldning for at holde en fridag. Ofte efterlod det et indtryk blandt ledelsen og medarbejderne af, at man ikke var en holdspiller, og at man var ligeglad med sit job.
I dag har holdningen til hjemmearbejde ændret sig. Medarbejdere værdsætter i højere grad de muligheder som fleksible arbejdspladser giver, mens arbejdsgivere øjner muligheden for at øge tilfredsheden og kunne fastholde medarbejderne i længst mulig tid. Af samme årsag er muligheden for at arbejde hvor end medarbejderen skulle have lyst til, blevet langt mere udbredt og understøttes også i højere grad af arbejdsgivere.
Choose Your Own Device (CYOD)
Fra et teknologisk perspektiv betyder understøttelsen i denne sammenhæng, at virksomheder bl.a. kan tilbyde deres ansatte at udvælge deres eget IT-udstyr (CYOD), som passer til deres specifikke krav og behov. I en verden hvor mere end halvdelen af ansatte siger, at de ville være mere produktive, hvis de havde adgang til bedre teknologi, foreligger der gode muligheder for at kunne øge produktivteten og motivationen blandt ansatte med opdateret IT-udstyr.
CYOD kan nemt implementeres via leasing af IT-udstyr i en fastlagt periode. Ved at lease udstyret har medarbejderne altid adgang til nyt og pålideligt IT-udstyr med den nyeste software, ligesom udstyret let kan udskiftes med nyere modeller når leasingperioden er slut. Ved at lease IT-udstyr gennem en fleksibel leasingaftale har arbejdsgiveren mulighed for at vælge hvorvidt hvert enkelt enhed skal udskiftes, forlænges eller købes.
Administration af IT-udstyrets livscyklus gør dette muligt. Ved at administrere alle enheder i en samlet asset management portal, får man hurtigt og nemt overblik over hvornår leasingaftalen udløber for hver enkel enhed. På den måde er det altid let at planlægge hvornår udstyret skal udskiftes, og medarbejderen igen kan vælge sit nye udstyr. Den samme portal kan tilsvarende bruges til at forudse omfang og tidspunkt for kommende IT-omkostninger, og kan dermed hjælpe virksomheden med at planlægge, håndtere og optimere IT-budgettet.
Opdateret IT-udstyr og administrationen af dets livscyklus, vil dermed kunne bidrage til en positiv ændring af arbejdskulturen for fleksible arbejdspladser. Viser det sig at kunne bidrage til en øget produktivitet i virksomheden, kan arbejdsgiveren i større grad opmuntre medarbejderne til at arbejde hvor end de vil.