Asset management - fuld kontrol over alle dine IT-enheder

- maj 24, 2020

Det kan for mange virksomheder være en vanskelig opgave at bevare overblikket over organisationens IT-udstyr. Ofte skyldes det, at virksomheden har fokuseret på andre og vigtigere opgaver, og organisationens IT-udstyr er derfor, som et resultat heraf, blevet administreret ved hjælp af et simpelt Excel-ark. Men når Excel-arket ikke længere kan stå distancen, og sikre overblikket over virksomhedens udstyr, kan det være økonomisk fordelagtigt at få adgang til et automatiseret aktivregister. 

Mange virksomheder vil kunne nikke genkendende til, at administrationen af IT-udstyr som oftest ikke er en topprioritet. Derfor er løsningen for mange virksomheder, at administrationen foregår ad hoc, og at oplysninger såsom hvem der er bruger af enheden eller hvornår den er købt, bliver samlet i et, til tider, rodet og uoverskueligt Excel-ark. En sådan løsning er dog oftest både tidskrævende og dyr, for når IT-udstyr administreres ad hoc, vil IT-udstyr sjældent blive udskiftet i tide. Det betyder, at forældet teknologi belaster brugeren, som derfor må bruge værdifulde arbejdstimer på at bakse med langsomt og ugideligt udstyr.

 

Læs også: Reducér op til 30% af driftsomkostningerne på IT-udstyr med bedre optimering 

 

Da ad hoc administration af IT-udstyr kan koste virksomheden både tid og penge, vil dét at automatisere administrationen kunne spare virksomheden for værdifulde ressourcer. Asset management er én løsning, som sikrer, at virksomheden kan bevare det fulde overblik over alle virksomhedens IT-enheder.

 

Asset management hjælper virksomheder med at få det fulde udbytte ud af alle enheder. For når virksomheden har det fulde overblik over alle enheder, vil alt udstyr kunne udnyttes maksimalt, og vil samtidig sikre, at virksomheden ikke unødigt investerer i udstyr, som der reelt set ikke er behov for. Et asset management system hjælper derved virksomheder med bl.a. at optimere og planlægge virksomhedens IT-budget.

 

3 Step IT’s asset management system

Som et led i 3stepIT’s forretningsmodel, nærmere bestemt vores 2. ”step”, får alle leasing kunder adgang til vores asset management system, Asset NG. Med Asset NG kan vores kunder tilgå oplysninger omkring deres IT-udstyr – både det der er leaset gennem os, og det som virksomheden tidligere har anskaffet sig.

Asset NG giver bl.a. virksomheder overblik over:

  • Hvilke enheder har vi?
  • Hvem er opgivet som bruger af udstyret?
  • Hvilken software er installeret på enheden?
  • Hvornår skal udstyret udskiftes?
  • Hvor befinder enheden sig?
  • Finansielle informationer


Når virksomheden har adgang til essentielle oplysninger som disse, vil den derved kunne planlægge udskiftningen af udstyret på enklere og nemmere vis. På den måde bliver IT-budgettet optimeret, og samtidig kan IT-afdelingen fokusere på andre og vigtigere opgaver. Asset management er ligeledes også et godt redskab mod tyveri eller bortkomst – for når systemet realtidsopdaterer lokationsoplysninger, kan virksomheden altid tracke, hvor udstyret befinder sig. Det er en løsning som sparer virksomheden for unødvendige udgifter til anskaffelsen af nyt udstyr, i de tilfælde hvor det allerede-erhvervede udstyr enten er blevet væk et sted på lageret eller blevet stjålet.

 

Lyder asset management som noget din virksomheder ikke kan undvære? Så læs mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at øge kontrollen over jeres IT-udstyr her.

Tilbage til blogs
Del på de sociale medier
Læs mere

Relaterede artikler